
Bilens Historie
Fiat 124 Spider 2000 – velholdt klassiker

Denne Fiat 124 2000 Spider blev bygget i 1979 og begyndte sit liv i Californien, USA, hvor den havde den samme ejer frem til 1998.
Herefter blev bilen solgt og importeret til Tyskland, hvor den havde to ejere, inden den i oktober 2002 blev solgt til en kvinde på Fyn. I juni 2003 blev bilen indregistreret i Danmark for første gang. På dette tidspunkt viste triptælleren 50.000 miles.
Ejeren beholdt bilen frem til 2010, hvor kilometertælleren stod på 54.000 miles. Herefter blev bilen afmeldt, og de næste 16 år stod den uden registrering.
I årene derefter skiftede bilen ejer et par gange. Flere havde planer om at restaurere den, men projekterne blev aldrig ført ud i livet, og bilen forblev hengemt.
I december 2025 blev bilen min. Min oprindelige tanke var, at den kunne bringes tilbage på vejen for mellem 20.000 og 30.000 kr. Men efterhånden som projektet udviklede sig, stod det klart, at bilen fortjente en gennemgribende restaurering. Derfor valgte jeg at gå hele vejen.
Det, der begyndte som en mindre reparation, udviklede sig til en komplet restaurering, hvor det endelige budget blev mere end ti gange højere end oprindeligt forventet.
I dag står bilen igen, som den fortjener – klar til mange nye år på vejene.
